Det praktiske / Helbred / Chlamydia

Chlamydia

Chlamydiainfektion hos katte er typisk en øjenbetændelse. Alle katte kan få øjen-betændelse af chlamydia, men man ser især infektionen på steder, hvor mange katte holdes sammen. 

Hvad er symptomerne på chlamydia?
Symptomerne på en chlamydiainfektion svarer til en vedvarende øjenbetændelse.
I nogle tilfælde ser man samtidig tegn på forkølelse i form af flåd fra næsen og hoste. Infektionen starter i mange tilfælde kun i det ene øje, som katten så kniber i på grund af smerte. Der kommer et vandigt flåd fra øjet, som senere bliver mere tyktflydende.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen chlamydia?
Ud fra kattens symptomer får din dyrlæge mistanke om, at katten har en chlamydiainfektion. Mistanken bekræftes ved at tage en prøve fra din kats øjen-
slimhinde. Prøven kan undersøges på flere måder og ofte er det en god ide også at undersøge for herpesvirus, som kan give de samme symptomer eller være der samtidig: 

  • En metode påviser nogle karakteristiske forandringer i slimhindens celler, såkaldte intacytoplasmatiske inklusions-legemer.
  • Den bedste metode var tidligere at påvise chlamydia er at dyrke chlamydia-
    organismerne, men metoden er besværlig, fordi  det er svært at få
    organismerne til at formere sig.
  • Den hurtigste og bedste metode er en PCR-test

Søg Dyrlæge

Merethe Jensen | Mosevej 20, Overlade, 9670 Løgstør - Danmark | Tlf.: +45 30 35 43 48 | countrycatdk@gmail.com