Det praktiske / Helbred / Herpes

Herpes

Herpes, FHV1, er en virusinfektion i kattens øvre luftveje, næse og øjne. Virus kaldes også for Felin Rhinotracheitis virus. Virus findes i cellerne i de øvre luftveje, hvor temperaturen er lidt lavere end almindelig legemstemperatur. Desuden findes virus i øjenslimhinden, på tonsillerne og i den bløde gane.

Er katten inficeret, vil den - i lighed med herpesinficerede mennesker - periodevis i resten af sit liv udskille herpesvirus.

En kat kan være aktiv virusudskiller i mange uger efter en overstået infektion.

Stress vil ofte føre til en aktivering af virus. Katten får symptomer på infektion, og vil efterfølgende være virusudskiller.

Inkubationstiden er ofte mellem 2 og 6 dage.

Hvad er symptomerne på herpesinfektion?
Symptomerne afhænger af tidligere opnået immunitet (vaccine), kattens alder, dens sundhedstilstand, varigheden af smittepåvirkningen og selve smittetrykket (challenge).

  • Nyfødte killinger er, såfremt moderen er regelret vaccineret, beskyttet af de antistoffer, de har optaget gennem modermælken
  • Nyfødte killinger fra en ikke-vaccineret mor, eller killinger opflasket på modermælkserstatning, er yderst modtagelige for smitte med herpesvirus.
    Hos disse killinger ses i 2-4-ugersalderen, som resultat af en alvorlig infektion, symptomer fra øjnene
  • Det er karakteristisk, at hele kuldet er smittet
  • Rødmen i øjet/øjnene
  • Fremfald af tredie øjenlåg og purulent øjenbetændelse
  • Killinger i 8-10-ugersalderen angribes hårdest, da indholdet af de antistoffer,
    de har fået overført fra moderen, er dalende, og killingerne selv endnu ikke vaccineret
  • Pludselige nyseanfald, hvor killingen kan nyse op til 20 gange i træk
  • Vandigt flåd fra næsen
  • Vandigt flåd fra øjnene
  • Feber
  • Manglende ædelyst
  • Efter et par dage ses sekundær bakteriel infektion, så killingen har øjenbetændelse
  • Killingen kan være så tilstoppet i næsen, at den trækker vejret med åben mund
  • I sjældne tilfælde ses nedbrydning af næsemuslingens knoglevæv
  • Et meget fremskredent forløb udviser bronchitis og hoste
  • Killinger op til 6 måneders alderen. Ofte har killingerne i denne aldersgruppe
    en selvbegrænsende infektion med milde symptomer. Da de fleste killinger vaccineres i 12- og 16-ugersalderen, har de et bedre specifikt immunforsvar mod smitten
  • Voksne katte. Ofte ses en mild form af ovenstående symptomer

Søg Dyrlæge

Merethe Jensen | Mosevej 20, Overlade, 9670 Løgstør - Danmark | Tlf.: +45 30 35 43 48 | countrycatdk@gmail.com